Træbeskæring | Erfaren rådgiver – effektiv udførelse

Der kan være mange hensyn at tage, når et træ skal beskæres. Ofte ønsker man at reducere kronen af hensyn til lys og omkringliggende bygninger og arealer.

Står træerne langs veje, nær bygninger eller andre steder, hvor der færdes mennesker, så skal træerne holdes i god stand. Får de lov til at stå urørt, er der risiko for nedfald af døde grene og træer, der vokser ind i ledninger, skilte, gadebelysning og så videre.

Et velholdt træ er til daglig glæde for de mennesker, der færdes i området.

Rådgivning om træbeskæring


Sammen med jer besigtiger vi træet og finder den bedste løsning. Det skal være en løsning, der tager hensyn til jeres ønsker og samtidig sikrer, at træet stadig er smukt og levedygtigt.

Der er forskel på, hvornår på året et træ skal beskæres for at opnå det bedste resultat. Det afhænger af vækstsæsonen for den enkelte type træ og har stor betydning for, hvor let træet har for hurtigt at komme sig efter beskæringen.

Bliver træet beskåret forkert eller på et forkert tidspunkt af året, risikerer man at svække træet, så det får svært ved at bekæmpe sygdomme og råd.

Metoder til at beskære et træ på

Kronereduktion:


Reduktion af træets krone i højde og bredde. Det kan give et mere harmonisk udseende på træet, men anvendes også, når træet er ved at vokse sig for tæt på bygninger, ledninger, vejudstyr eller anden beplantning.
 

Udtynding:


Træets krone tyndes ud – grene fjernes, så kronen bliver mindre tæt. Denne løsning er god, når man gerne vil bevare trækronens omfang, men har behov for, der kan komme mere lys igennem til beboelse eller kontorer.
 

Opstamning / kroneløft:


Ved opstamning af træer fjerner man de nederste sidegrene, så træets stamme får lov at stå frit. Det er både dekorativt og giver mulighed for at sætte planter rundt om træet for bedre udnyttelse af arealet. Det er ikke kun træer, der kan opstammes. Det er også en rigtig god ide for større buske, som for eksempel rododendron, havehortensia og syren.
 

Fjernelse af døde grene:


Døde grene er en risiko i områder, hvor der færdes mennesker. De kan pludseligt brække af og falde ned, og derfor skal de fjernes under sikre forhold, så træet ikke udgør en fare.

K&S Treecare udfører risikovurderinger på offentlige arealer. Er der f.eks. risiko for, at træer eller beplantning vælter og spærrer vejen? Så kan vi vurdere, hvilke muligheder der er, for at sikre området ved at beskære eller flytte træerne.

Flytning af træer er en særlig disciplin, som vi har stor erfaring med. Vi fælder nødig et træ, der kan genplantes et andet sted. Nye træer er dyre og det kan sagtens lade sig gøre at få et træ til at stå fint et nyt sted. Det skal dog hjælpes på vej med opbinding og vanding, da det kan tage 2-3 år, før træet har fundet sig til rette det nye sted og rødderne kan bære selv. I denne periode skal træet vandes jævnligt og denne service yder vi også – se vedligeholdelse af grønne områder >>

 
Kontakt os
Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 59 18 50 77, eller via formularen herunder.
Navn:
*
Telefon:
*
Post nr.:
*
Post nr.:
*
Skriv evt. besked:
 

Vi er medlem af:

Dansk træplejerforening
Danske Anlægsgartnere
ISA

Firma

K&S TreeCare ApS
CVR nr. 25221184

Adresse

Lunikvej 9
2670 Greve

Kontakt

Tlf. 59 18 50 77
ks@ks-treecare.dk
Tildelt af Arbejdstilsynet
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
K&S Tree Care ApS | Lunikvej 9 | 2670 Greve | Tlf.: 59 18 50 77